Handelsvilkår

Kort fortalt: du køber trygt. 14 dages fortrydelsesret, 2 års reklamationsret - og går figuren i stykker undervejs til dig, får du pengene tilbage.

Sådan foregår et køb

Du trykker "Køb" på figurens side og sender en besked via kontaktformularen, og vi aftaler resten pr. mail: betaling med MobilePay, bankoverførsel eller kontant, og forsendelse med DAO (+ 80 kr.) eller gratis afhentning i Vejle. Prisen på figuren er den, der står på siden, inkl. moms - der kommer intet oveni ud over eventuel fragt. Figurerne er unika og sælges efter først til mølle.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, regnet fra den dag du modtager figuren. Vil du fortryde, skal du give besked inden fristens udløb - skriv til [email protected] eller via formularen. Du kan bruge standardformularen nedenfor, men det er ikke et krav. Figuren sendes retur for egen regning og skal være CitatMix i hænde senest 14 dage efter din besked. Hele figurens pris refunderes senest 14 dage efter, at figuren er modtaget retur.

Standardfortrydelsesformular

Til CitatMix, Brunhøj 34, 7100 Vejle, [email protected]: Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer: [figurens navn] - modtaget den [dato]. [Dit navn, din adresse og dags dato.]

Hvis figuren går i stykker undervejs

Figurerne pakkes grundigt ind, og CitatMix bærer risikoen, indtil figuren er leveret hos dig. Ankommer den beskadiget, får du naturligvis det fulde beløb retur - figurerne er unika og kan ikke erstattes af en ny.

Reklamationsret

Købelovens regler om 2 års reklamationsret gælder for alle køb. Reklamationsretten dækker fejl i materiale eller fremstilling - ikke skader opstået efter levering, fx hvis figuren tabes, slår sig eller udsættes for frost. Figurerne er håndlavet stentøj til indendørs brug.

Virksomheden

CitatMix · Brunhøj 34, 7100 Vejle · CVR: 44992779 · [email protected]